 |
| Strynøs fire nye børnefamilier - og et godt udpluk af deres legekammerater |
Nye Naboer. Flere øboere. Mere øliv ▪Inden for det seneste halve år er fire børnefamilier flyttet til Strynø. I det nyeste nummer af Ø-Posten skriver Stine Østengaard, der er en af tilflytterne, om motivationen for slå sig ned på Strynø: ”Det handler om liv - liv fremfor arbejdsliv - men det handler især om børneliv”.
Stine Østengaards artikel er i september 2017 på forsiden af Sammenslutningen af Danske Småøers magasin Ø-Posten. Her er den i sin fulde ordlyd (bragt med tilladelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer og Stine Østengaard):
"Der er en bevægelse i gang på Strynø. Inden for et halvt år er ikke mindre end fire børnefamilier kommet til øen. To har endog flere børn på vej. Vores veje hertil er meget forskelligartede og nogle temmelig krogede, men grunden til, at Strynø er gået os i blodet, er den samme: Det handler om liv - liv fremfor arbejdsliv - men det handler især om børneliv.
Fælles for alle os
voksne i de fire familier er beslutningen om, at livet er vigtigere end
arbejdet. Arbejdet indretter man efter, at man bor på en ø. Man finder måder at
organisere det på ved at arbejde nogle dage hjemmefra, være på nedsat tid eller
arbejde som freelancer. Følelsen af at døgnet var for kort på den anden side af
vandet, hvad enten det var i København eller Odense, har vi til fælles. Her på
øen er tiden en anden. Der er ikke langt til købmanden, hvor der i øvrigt
sjældent er mere end to i køen, ikke langt til børnehaven eller skolen og
børnene kan fra en tidlig alder selv finde hen til deres legekammerater. Det
giver os voksne luft i hverdagen. Luft til at nyde livet, til at deltage i
lokalsamfundet eller til at forfølge gamle drømme.
Nyligt afdøde Tage
Voss skrev i 1954 en bog med titlen ”Status paa skæret”. Den handler om livet
på en småø i Danmark og om kontrasten til livet andre steder. Sin alder til
trods er bogen på forunderlig vis stadig aktuel for os, som er på jagt efter et
andet liv for os selv og vores børn i dag.
”I den store verden er der ingen plads til
børn. Vore byer bygges og vore boliger indrettes som om befolkningen alene
bestod af voxne.[…]Her og der kan maaske findes tre triste gynger og en sur
sandkasse.[…] Ethvert initiativ ud over dette er paa forhaand hjemfalden til
dom og rettergang via nidkære mødre og kasketklædt opsynsmand”, skriver han. Ø-børnene derimod: ”De bygger
huler og hytter, de rejser hjemmelavede telte, de laver reder i høje træer…”
Det lyder for godt
til at være sandt, men det er lidt den samme stemning, man møder på Strynø,
allerede fra man kommer her første gang. Aktivitet. Flokke af børn der suser
rundt på cykler og løbehjul, som tager ned til havnen og bader og fisker
krabber, som finder en ruin af en gammel lade og bygger et hemmeligt klubhus.
Børn der med tryghed løber ind og ud hos hinanden og lige så gerne smører en
fiskefrikadellemad i kammeratens køkken som i sit eget. Det er på mange måder
som at træde ind i en bog af Astrid Lindgren.
Som øbo bliver man
tit spurgt, om ikke færgen er en daglig ærgrelse. Og jo, den kan da godt være
en hurdle, men den bremser også farten i hverdagslivet og i et børneperspektiv
betyder den faktisk frihed. Den gør verden lille, overskuelig og tryg og det gør
os forældre mindre ængstelige. Men tilstedeværelsen af andre børn at udforske
denne verden med, spiller selvfølgelig en helt afgørende rolle. Var der for få
børn, ville de måske føle sig spærret inde. Som det er på Strynø i dag, føles
det dog snarere som, at færgen spærrer farerne ude og giver børnene et dejligt
stort spillerum."
Artiklen er skrevet
af Stine Østengaard ”med gode input fra Simon, Mads og Stine, Inuk og Moritz
samt Marie og Tue”, alle strynboere
(LAG Småøerne har i 2017 fokus på bosætning. Vi samler information om bosætningsarbejde og deler dem under dette link: http://lag-smaaoerne.blogspot.dk/search/label/bos%C3%A6tning)